La' det være dig

Der’ ensomt i Karise,
I en kølig aftenbrise,
og natten føles ofte alt for lang.
Jeg vandrer gennem sneen
Hen mod lyset fra cafeen.
Og i døren mødes vi for første gang.
La’ det være dig, der altid vågner ved min side.
La’ det være dig, der altid tar’ det første bad.
La’ det være dig, der altid vækker mig i tide.
La’ det være dig, der altid gør mig morgenglad.

Jeg spurgte, må jeg ikke
Gi’ en omgang vi kan drikke,
mens vi hygger os og får en lille snak.
Vi blev mer’ en gode venner,
da jeg varmed dine hænder,
og jeg husker, at du sagde mange tak.
La’ det være dig, der altid vågner ved min side.
La’ det være dig, der altid tar’ det første bad.
La’ det være dig, der altid vækker mig i tide.
La’ det være dig, der altid gør mig morgenglad.

 Det var koldt, og det var vinter,
der var rim på hyacinter,
men du gav min hånd et kærligt, lille klem.
Vi var vistnok temligt unge,
men der var snefnug på min tunge,
da du kyssed mig imens vi fulgtes hjem.
La’ det være dig, der altid vågner ved min side.
La’ det være dig, der altid tar’ det første bad.
La’ det være dig, der altid vækker mig i tide.
La’ det være dig, der altid gør mig morgenglad.

Tekst og Musik:  Peter Vesth