Du steg op af vandet på Melsteds lille strand,
og stod der bare hyldet ind i vand.
Du kikked' efter træet, hvor tøjet det lå gemt,
og det var sommerferie, og livet var så nemt.

Når jeg mindes Mary Ann
løber øjnene i vand,
selv om hun var den, der egentlig var våd.
For hun var hanken til min krop
hun var vinen til min prop.
Åh Mary Ann, du var den røde tråd.

Du steg ind i min verden i de næste fjorten dag’
og jeg husker næsten hvert et ord du sagd’.
Vi glemte alt omkring os, mens vi dansed kind mod kind,
og lagd' os i et lysthus i det klare måneskin.

Når jeg mindes Mary Ann ….

Denne sang ku' sagtens slutted med, at vi gik hver til sit.
Jeg ku ha' skrevet alt det, som gik skidt.
Men jeg trænger til lidt kærlighed, i det mindste i en sang,
så derfor slutter denne med en bryllupsnat i Vang.