På Klippegrund
Peter Vesth.
Livet er så hektisk, aldrig fred og ro.
Gaderne er golde i den store by.
Blikkene er kolde og sommernatten syg.
Men når vi sidder sammen i Louisenlund.
Så livet fryd og gammen, og jeg er på klippegrund.
Jeg på klippegrund
Mensker og maskiner og tusind trykluftbor.
De støver og de sviner, og de larmer løs i kor.
I Gudhjem er der stille, men sladren kan vær ond
når tankerne er milde, så' jeg på klippegrund.
Jeg på klippegrund