Alt for meget forår
Det var os, der altid elsked'
mer' end andre ville tro.
Det var os der altid mente
at det bare var os to.
Det var os, der holdt i hånden
du var den, jeg bedst ku li.
Jeg har elsket dig så meget,
men nu er det helt forbi.
Det er alt for meget forår i år.
Blade springer ud, og vinterkulden blir til vår.
Hvorfor du forlod mig, er en ting jeg ik forstår.
Det er alt for meget forår i år.
Hvorfor skal alting spire frem,
og blive lysegrønt.
Hvorfor skal alle fugle
synge så forbandet kønt?
Hvorfor skal selv et andepar,
gå rundt og gøre kur,
når jeg er helt alene,
på min forårsmorgentur.
Det er alt for meget forår i år ....
Tekst : Peter Vesth
Musik: Thorkil Vesth